Site evaluation

Ofte bruges mange ressourcer – økonomiske og personalemæssige – til at udvikle og vedligeholde virksomhedens hjemmeside. Der er fornuftigt, for internettet er i dag ofte den første indgang for nye kunder og dermed en mulig start på et langt kundeforhold.
 
Men det er ikke udelukkende nye kunder, der benytter hjemmesiden. Pressen, konkurrenter, (kommende) medarbejdere og andre interessenter kan få indblik i jeres verden via jeres hjemmeside. Problemet er ofte, at virksomheden ikke ved nok om brugernes opfattelse af sitet eller om deres adfærd.
 
Med andre ord – får du nok ud af dine besøgende? Ved du, hvem de er – og om de får, hvad de kommer efter?
 
Analyse Danmark foreslår at supplere jeres egen opfattelse ved at spørge brugerne selv!
 
En site evaluation er ideel, når:

  • I ønsker kendskab til typen af brugere og deres adfærd på hjemmesiden for at kunne optimere kommunikationen
  • I ønsker at optimere hjemmesiden løbende ud fra brugerens ønsker
  • I er i gang med at udvikle hjemmesiden – her anbefaler vi en præ- og en posttest for at kunne registrere ændrede opfattelser

 

Analyse Danmark tilbyder at tracke adfærden på hjemmesiden, så I kan optimere jeres indsats og udvikling af hjemmesiden. 


Metoden

En komplet site evaluation kan, afhængig af trafik på sitet, gennemføres på 2-3 uger, hvorved aktualiteten af resultaterne sikres.
Brugerne, der klikker sig ind på jeres hjemmeside, præsenteres for et pop-up-spørgeskema, der er udviklet til formålet. Pop-up-vinduet er cookie- og frekvensstyret, så brugeren ikke generes med samme skema flere gange. Brugeren besvarer spørgsmålene, og efter min. 500 besvarelser stoppes undersøgelsen.
 
Analyse Danmark kan levere både rådata og en analyse med konklusioner og anbefalinger. Vælger du det sidste, sker dette som en fuldkommen og kommenteret rapport, der indeholder oversigtsgrafikker, anbefalinger og et komplet tabelsæt med frekvens- og krydstabeller.